Volderslev er en landsby, der kan føres tilbage til middelalderen. Volderslev er nævnt første gang omkring år 1300 i formen Valdersløff. Navnet Volderslev menes at kunne føres tilbage til en Wolter, hvor "lev" antyder, at der er tale om en arvelod.
Fæstere under Bramstrup
Byens gårde har været fæstegårde under Bramstrup og Lindved. I byen fandtes indtil 1740 en lille herregård Voldsborg. Da ejeren af Bramstrup ejede den og samtidig ønskede flere fæstegårde, nedlagde han Voldsborg og udstykkede jorden, så han fik flere fæstere og dermed mere arbejdskraft. Derefter var der en halv snes gårde, som indtil 1800 alle lå langs landsbygaden.
I 1786 blev Volderslev udskiftet. Jorden blev udskiftet ved, at hver gård fik skilt sin jord ud af den fælles drevne jord. Fra 1774 findes en opgørelse fra Volderslev, som angiver at Volderslev ejerlav havde 14 gårde, mens Stenløse by havde 8 og Svenstrup 6 gårde, så Volderslev har oprindeligt været langt det største landbrugssamfund i sognet. Markerne blev opmålt og udstykket således, at gårdene fremover var fæstegårde, men nu var det til nogle nogenlunde samlede jordstykker, hvor den enkelte bonde selv kunne bestemme, hvad der skulle dyrkes, og hvornår jorden skulle behandles.
Byens gårde delte jorden mellem sig, således at hver gård fik sine marker liggende nogenlunde samlet i blokke ude på markerne, og indimellem placeredes enkelte huse og husmandsbrug. Volderslev havde således op til ca. 1870 15 gårde, heraf lå de 4 vest for Volderslevvej og de 3 ude på markerne.
Selvejere
I begyndelsen af 1800-tallet havde "godsslagteren" Hans Jørgen Hansen købt Lindved og Bramstrup godser med henblik på at tjene penge på at sælge jorden til fæsterne.
I tiden fra 1810 til 1817 solgte han således mange af fæstegårdene i Volderslev til bønderne, som derved blev selvejere. Herefter gik evt. forbedringer til dem selv, og når tiden kom hvor de ønskede at trække sig tilbage, behøvede de ikke at leve af "nådsensbrød". Overleveringen siger, at Volderslevbønderne betalte købesummen to gange, fordi de ikke fik skriftlig kvittering på jorden første gang.
Hans Jørgen Hansen var en af den tids "gårdslagtere" - selskabstømmere. Sidst i 1820-erne begyndte man en retssag imod ham og hans kompagnon Søren Hillerup. De to havde købt flere godser nær ved Odense og udstykket dem. Retssagens dokumenter ligger i Landsarkivet i Odense og fylder mange arkivpakker.
I dag
I dag ejes eller forpagtes det meste af jorden fra landsbyens landejendomme af ganske få gårde: Egekærslund, Enghavegård, Rønnegård, Toftlund, Volderslevgård og Voldgård, ligesom flere af disse gårde ejer eller forpagter jord uden for sognet.
Der har i mange år været handlet med jorden eller foretaget forpagtninger, men i begyndelsen af 1990-erne er der sket en del handler med jord navnlig til Odense kommune, som efter køb har forpagtet jorden ud til de lokale jordejere.
(Kilde: Folmer Hansen, Nyt fra Stenløse Sogns Lokalhistoriske arkiv, marts 1998)
