PROJEKTER / Hjertestarter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Opdateret d. 23.05.2019

Hjertestarter

ET STORT TILLYKKE til beboerene i Volderslev.

Vi gik os til en hjertestarter i Hjerteforeningens Landsindsamling d. 28. april 2019
 
   Hjertestarteren klar til brug.
 
På Bylaugets opfordring deltog så mange beboere i Volderslev i Hjerteforenings landindsamling den 28.april, at vi kunne dække 15 ruter.
Den store indsats belønnede Hjerteforeningen med:

EN HJERTESTARTER I LANDSBYEN.

Den nye hjertestarter er opsat i porten til Lindegården, Volderslev Bygade 6 der ligger centralt i landsbyen.

De mere om indsamlingens resultat på:

https://hjerteforeningen.dk/2019/04/danskerne-gik-sig-til-300-hjertestartere/


Der vil blive tilbudt et GRATIS kursus i livreddende førstehjælp til alle byens beboere.
Vi glæder os til at se rigtig mange til en god sag.
 
 
Hjertestop
Hovedparten af alle hjertestop sker i eget hjem. Hjertestarterne bliver mere og mere udbredt og har efterhånden vist deres værd. I Volderslev er der omkring 2 km til den nærmeste døgnåbne hjertestarter hos Plus Pack på Energivej 40.
 
For at skabe større tryghed i landsbyen og øge chancen for at overleve et hjertestop, har vi arbejdet på at få en hjertestarter til byen. I april 2019 deltog vi med 15 ruter i Hjerteforeningens landsindsamling og blev belønnet med en hjertestarter..
 
Hjertestarteren sidder i vognporten til  Lindegården, Volderslev Bygade 6. Her er den beskyttet mod vejrliget, tydelig og synlig fra Volderslev Bygade samt tilgængelig døgnet rundt året rundt.
 
Vi håber at der blandt beboerne i landsbyen er nogle stykker der vil stille sig til rådighed som førstehjælpere. Udover den uddannelse som TRYG Fonden og "Danmark Redder Liv" tilbyder i brugen af hjertestarteren, så har vi også selv en førstehjælps instruktør der kan uddanne førstehjælpere til opgaven.
 
 
Hjertestarter øger overlevelsen
Ifølge Dansk Hjertestopregister får knap 4.000 mennesker hvert år hjertestop uden for sygehus. Heraf overlever 12,7 % i mere end 30 dage. For at overleve et hjertestop uden mén er det yderst vigtigt, at der sættes ind med kvalificeret førstehjælp hurtigst muligt, idet chancen for overlevelse falder med 10% for hvert minut, der går. Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes livreddende førstehjælp inden ambulancen når frem, overlever én ud af 30. Ydes der livreddende førstehjælp af lægmænd overlever én ud af 8. Det har således stor betydning for overlevelsen ved hjertestop, at der påbegyndes hjertelungeredning og/eller anvendes hjertestarter inden for de første minutter.
 
Danmark ligger helt i top, når det gælder om at få folk til at overleve efter hjertestop udenfor sygehus. Hvert år får ca. 3.500 personer hjertestop uden for sygehus. Antallet af overlevende er steget fra knap 150 personer i 2002 til over 500 i 2014. En af årsagerne til dette er, at antallet af tilfælde, hvor der ydes hjerte-lungeredning før ambulancens ankomst er steget fra 19 % i 2002 til 66 % i 2014.

Det flotte resultat hænger sammen med danskernes vilje og evne til at give hjerte-lungeredning og bruge en hjertestarter
 
 
Danmark Redder LIv 
Dansk Folkehjælp har derfor sammen med Region Syddanmark, Region Sjælland og FirstAED taget initiativ til projektet "Danmark Redder Liv".
 
Formålet med projektet er, at der ved hjertestop ydes kvalificeret førstehjælp gennem hurtigt udkald i de to Region Syddanmark og Region Sjælland af frivillige førstehjælpere, der guides via udkaldssystem til hændelsesstedet og nærmeste hjertestarter.
 
Trods fremgang er der stadigvæk store muligheder for forbedringer. Ifølge Dansk Hjertestopregister sker 72 % af alle hjertestop i eget hjem. Antallet af overlevende for denne målgruppe er kun steget fra 3 % til 7 % over 12 år, hvorimod antallet af overlevende i offentligt rum er steget fra 7 % til 24 %. Selvom antallet af offentlige hjertestartere i det offentlige rum er mangedoblet de seneste år, så er der kun sket en stigning i antallet af tilfælde, hvor der anvendes hjertestarter før ambulanceankomst fra 1,2 % i 2002 til 3,6 % i 2014.

Med projektet "Danmark redder liv" er det målet at:
  • engagere flere borgere i at give livreddende førstehjælp
  • at øge andelen der overlever hjertestop i eget hjem og brugen af de eksisterende hjertestartere
I dag har de fleste regioner kun udkald af førstehjælpere i de områder, hvor det tager længst tid for regionernes præhospitale enheder om at komme frem. I et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp, FirstAED og Region Syddanmark og Region Sjælland, der har ansvar for det præhospitale beredskab, herunder udkald af førstehjælpere vil det - i flere tilfælde end i dag - blive muligt at sikre borgerne en tidligere indsats med hjertelungeredning og brug af de mange offentligt tilgængelige hjertestartere.

 
Læs mere om "Danmark redder Liv" og at blive frivillig førstehjælper her.
 
Volderslev Bylaug. Mail: ptworm@outlook.dk. Sitet er opdateret d. 10.04.2025 | Volderslev Bygade 6C, Odense S - Danmark