Volderslev Skov
Odense Kommune ejer Volderslev Skov på ca. 4 ha lige øst for Volderslev. Skoven er plantet på tidligere engarealer omkring år 2000 for at beskytte de tre drikkevandsboringer der er i området.
Skoven er nu takket være vores stiprojekt, blevet egnet til rekreative aktiviteter, idet vi har etablereet et stinet og andre faciliteter i skoven.
Stiprojektet
Vores stiprojekt, har øget brugervenligheden meget for alle i Volderslev området.
Projektet indeholder:
• Et ca. 800 m stort net af grus- og trampestier i selve skoven.
• En gangbro over Volderslev-Lindved afløbet.
• Informationsskilt m. kortplade ved indgangen til skoven.
• En stor opholdsplads m. bænkeborde, bålplads, brændeskjul, grill m.m.
• Tre andre gode steder med bænke, så man kan nyde skovens ro og udsigten over de omkring liggende marker og skove.
Økonomi
Bylauget har søgt og fået støtte til projektet fra Friluftsrådet, Bydelspuljen i Odense Kommune og BG Stone. Støtten er brugt til grus på stierne og terrænudstyr i skoven.
To lokale beboere Jorge Pedersen og Ole Barslund har sponseret etablering af en gangbro over Volderslev-Lindved afløbet. Vi siger tusind tak for de meget flotte sponsorater.
Seneste nyt
Vi er færdige med vores anlæg. Så nu er der ingen undskyldning for ikke at tage en tur i Volderslev Skov og evt. også lave og nyde aftensmaden der nede, Et tilbud som landsbyens beboere også benytter sig flittigt af.